Hvordan balancerer unge deres identitet og udtryk mellem to kulturer, der tager afsæt i to modsætningsfyldte verdener: den individualistiske og kollektivistiske? Hvordan kan fagpersoner træde ind i en ungs livsverden og en familie, hvor de gældende normative værdier er præget af de kollektivistiske æreskodekser? Hvordan håndterer fagpersoner den kompleksitet, der optræder i disse familier? U:point giver dig en unik mulighed for at udforske disse spørgsmål gennem et oplæg af vores socialfaglige akademiske konsulent, Ahu Öztürk.
Med sin personlige fortælling og akademiske baggrund tager Ahu dig med ind i en verden, hvor et virvar af normer, skam og æresbegreber former de unges selvbillede og hverdag. Hun deler ikke blot teori og praksisnære eksempler, men også sin dybe forståelse for, hvad det vil sige at vokse op i en ramme af æresrelateret negativ social kontrol.
Hvem henvender oplægget sig til?
Oplægget henvender sig til socialfaglige aktører som socialrådgivere, pædagoger, undervisere samt ledere, der arbejder med børn, unge og familier – og som ønsker at få et indblik i de særlige udfordringer, æresrelateret negativ social kontrol medfører.
“Tak til U:point og Ahu Öztürk for et fantastisk spændende og lærerigt foredrag om negativ social kontrol!” – Sonja, pædagog.
Hvad kan du forvente?
Ahu Öztürk vil føre dig ind i en verden, hvor æresbegreber og kollektivistiske familiestrukturer skaber særlige dynamikker og konflikter. Gennem teori, konkrete modeller og personlige erfaringer vil hun belyse:
- Hvordan grænsen mellem offer og udøver kan være flydende.
- Ære som kollektiv værdi og dens indvirkning på individets rettigheder.
- Skam som en kontrolmekanisme, der bruges til at opretholde normer og værdier
- Strategier til at spotte usynlige tegn på mistrivsel og dobbeltliv hos børn og unge.
- Metoder til at arbejde med forældre og familier på en respektfuld og virkningsfuld måde.
- Fagpersoners rolle som brobyggere mellem ung og familie
Ahu bringer både sin akademiske viden og egne erfaringer fra en opvækst præget af æresrelateret negativ social kontrol ind i rummet. Dette sikrer en autentisk og nærværende tilgang, hvor der laves kobling mellem teori, metode og praksis.
Derfor er oplægget relevant for dig
Fagpersoner står ofte over for udfordringen at hjælpe unge, der kæmper med at finde deres plads mellem familiens forventninger og samfundets krav. At arbejde med børn, unge og familier kræver en dyb forståelse af de sociale og kulturelle dynamikker, der kan præge deres liv.
Du får indsigt i, hvordan negativ social kontrol viser sig i hverdagen, konkrete redskaber til at skabe dialog og bryde mønstre uden at skade relationerne, samt inspiration til at navigere i komplekse sager med både faglighed, empati og integritet.
Vil du være med til at gøre en forskel for de usynlige børn og unge, som har brug for, at du ser dem? Tøv ikke med at bestille et oplæg med Ahu Öztürk. Få indsigt, inspiration og konkrete redskaber, der kan løfte din praksis.